I remind me of you, Fotografisk Center 23.05. - 23.08. 2020.
Den norske fotograf Morten Andenæs (f. 1979) viser på sin første soloudstilling i Danmark, med utgangspunkt i utstillingen I remind me of you der ble vist ved Kunstnernes Hus i Oslo i 2019, kuratert av Ida Kierulf. Morten Andenæs tager billeder af mennesker, dyr, landskaber og genstande i et forsøg på at afkode fotografiet og repræsentationens rolle i hvordan vi ser, oplever, erfarer og dokumenter verden omkring os, og på den måde også er med til skabe den virkelighed vi befinder os i. I værker, ophængning og mødet med publikum udfoldes og undersøges fotografiets mangfoldige udtryk, genrer og anvendelse, accentueret af bl.a. det centrale portræt af den operasyngende Hedvickey, der udvider det fotografiske felt med brugen af film og lyd.
Værkerne – der varierer i størrelse og teknik – strækker sig fra den mest intime scene over det tilstræbte neutrale og videre til det skønne og sublime. I format såvel som i motiv og tematik – og ofte i overraskende sammenstillinger hvor førnævnte blandes og etablerer nye sammengænge. Fotografierne både imødekommer og går imod, nærmest skuffer, vore forventninger: Ved at præsentere, på den ene side, en nærmest Houellebecqsk nøgternhed i registreringen og, på den anden side en poetisk skrøbelighed, skaber Andenæs en række forskydninger af det kendte og antyder en mere kompleks narrativ der omhandler social identitet, oplevelsen af inklusion og eksklusion og vore familiære og sociale bånd.
Morten Andenæs’ fotografier bliver en spejling af vore fantasier, længsler, skam og ensomhed og visualiserer en større eksistentiel væren gennem stiliserede hverdagsobjekter og/eller (filmiske) scener. Udstillingen er initiert af Jesper Jørgensen.